Hverdagsægte

(Aifur-album track 1)



Første kys i måneskin

en sommernat med bare ben

Dansede duggen af jorden

Vi sov under stjerneskud

Stadigt emmende hud

Langt væk og evigt længe siden


Nu er magien falmet

Fortryllelsen hævet

Hør siderne, de bladrer

Lyden af livet

Men inderst inde består et sted

den hverdagsægte kærlighed


Ild i pejsen varmer

Flakkende flammer

kaster levende skygger

Puster liv i en øjenglød

og under hudens nøgenhed

glimtvis magien genopbygger

Vågner af vinter

(Aifur-album track 2)



Og påskeliljer danser i vinden

og vi vågner af vinterens dvale

og finder al verdens skønhed

i hver enkelt morgensolstråle

Og du er en kilde af lys

som springer igen

og lyser al vinterens

mørke i band


En snurren i læber og hænder

og vinterbleg hud under tøjet

En glødende morgenrøde

når solen spejles i øjet

Og hvilken fabelagtig uro

som jeg glemt at have kendt

Jeg føler, jeg smelter

men bliver ikke forbrændt

Aifur

(Aifur-album track 3)



Lejren ligger stille hen

Bag om brinken båden

høres som skvulp i det sorte vand

Vågent våger jeg til dag igen

Mosekonen brygger tæt

nu på nattens rand


Græsset vågner, dufter grønt

Diset emmer engen

dampende i horisontens bål

Natteregn må fordufte i sol

Lyset vækker lejren nu

op af nattens skjul

Troldhøjen

(Aifur-album track 4)



Jeg vandrer ud ved nattetid

Den gamle gravhøj drager

Her finder jeg ro, her finder jeg fred

Her er det, som verden tøver


En lysning synes i måneskær

men skjult i skovens tykning

Der under de gamle egetræer

skimtes troldhøjens rygning


Om dagen slingrer jeg mig frem gennem livet

Jeg har så underligt sind

Ensom blandt mennesker og misforstået

Jeg passer ikke ind

Jeg vil bygge og skabe, men kvaser

Jeg vil sige noget pænt, men hvæser

Alt bliver forvrænget

i mine hænder og min mund

Jeg vil flyde med strømmen

men går stedse på grund


Ad dyrestier finder jeg vej

Ad dækkede korridorer

Er jeg forbyttet? Som mor sagde til mig

Kærligt, omend halvt i alvor


En skifting vågner nu i nat

Alvorens spådom fortættet

Og vinden hvisker i skovens krat

Skæbnesvangert forjættet


Denne nat, denne måne fortryller

I sit sælsomme lys indhyller

hele skoven i sølvskær

der vækker trolddom og magi

Og jeg danser på bare tæer

i en vild fantasi


Det er troldhøjens polka, jeg danser

Det er magisk musik, jeg sanser

Den fylder skoven med toner

der vækker genklang indeni

i mit sinds drømmesyner

Og jeg føler mig fri

Drømmen i Zenith

(Aifur-album track 5)



Som en oase var forelskelsen

men kun for åbne øjne stedsegrøn

Alting fandtes her

Drømte hun om mer?

Findes et forjættet land?



Faret vild på søvnløshedens overdrev

så hun kun et paradis, der udeblev

En kilde mer

synes løbet tør

og Zenith byder evigt liv


Følger med karavanen ad en ørkesløs

ørkenvej

i brændende sol

Naive nomader, som i blinde går

mod spejlinger

af ønskemål



Fremad, altid opad, aldrig ser hun ned

Drevet af sin stræben og sin rastløshed

Men trods solens skær

er hun aldrig nær

varmen af en indre glød



Ørkennatten altid kold og stjerneklar

Endnu en oase har hun vendt sig fra

Drømte hun om mer?

Kun for den, som ser,

findes et forjættet land



Følger med karavanen...

Elefanten og cirkusprinsessen

(Aifur-album track 6)


Instrumental


Guldregn

(Aifur-album track 7)



Kom regn, kom regn

Dryp regn, regn regn

Sus regn, brus regn

Vælt ned skomagerdreng


Skyl regn

Og tegn på vejen

et spejl af regn

som giver mig tegn

Når gadens lys i genskær glimter

Og jeg synes, at jeg skimter

Guldregn, guldregn


Jeg tror, jeg ve'

at jeg kan se

Guldregn, guldregn


Regner ind i mit sind

Drypper der, siver her

Regner mer, regner mer

Guldregn, guldregn


Inficerer, når den diffunderer

over barrierer

Guldregn, guldregn


Under lødigheden møder vi en kerne af begær

hvor mer vil ha' mer

Mer, mer, mer

Vær mig grådigheden nådig til den dag, jeg får kontrol

Og mer står på hold

Mer, mer, mer

Guldregn

Dryp på degn, men regn på mig

_  _  _



Mer, mer, mer

jeg dog dig elsker, hver gang du ler