Hverdagsægte

(Aifur-album track 1)



Første kys i måneskin

en sommernat med bare ben

Dansede duggen af jorden

Vi sov under stjerneskud

Stadigt emmende hud

Langt væk og evigt længe siden


Nu er magien falmet

Fortryllelsen hævet

Hør siderne, de bladrer

Lyden af livet

Men inderst inde består et sted

den hverdagsægte kærlighed


Ild i pejsen varmer

Flakkende flammer

kaster levende skygger

Puster liv i en øjenglød

og under hudens nøgenhed

glimtvis magien genopbygger

Troldhøjen

(Aifur-album track 4)



Jeg vandrer ud ved nattetid

Den gamle gravhøj drager

Her finder jeg ro, her finder jeg fred

Her er det, som verden tøver


En lysning synes i måneskær

men skjult i skovens tykning

Der under de gamle egetræer

skimtes troldhøjens rygning


Om dagen slingrer jeg mig frem gennem livet

Jeg har så underligt sind

Ensom blandt mennesker og misforstået

Jeg passer ikke ind

Jeg vil bygge og skabe, men kvaser

Jeg vil sige noget pænt, men hvæser

Alt bliver forvrænget

i mine hænder og min mund

Jeg vil flyde med strømmen

men går stedse på grund


Ad dyrestier finder jeg vej

Ad dækkede korridorer

Er jeg forbyttet? Som mor sagde til mig

Kærligt, omend halvt i alvor


En skifting vågner nu i nat

Alvorens spådom fortættet

Og vinden hvisker i skovens krat

Skæbnesvangert forjættet


Denne nat, denne måne fortryller

I sit sælsomme lys indhyller

hele skoven i sølvskær

der vækker trolddom og magi

Og jeg danser på bare tæer

i en vild fantasi


Det er troldhøjens polka, jeg danser

Det er magisk musik, jeg sanser

Den fylder skoven med toner

der vækker genklang indeni

i mit sinds drømmesyner

Og jeg føler mig fri

År og dage



Fanget i dette liv

Fanget i denne krop

Fanget i disse rammer, jeg selv har sat op

Fanget på dette sted

Fanget i evighed

i min egen bekvemmelighed

Fanget i dette spil

Fanget til jeg forgår

Fanget så længe min bekvemmelighed består

Fanget i scenens spot

Spiller min part så flot

Det er trygt, for jeg spiller min rolle godt



Drømmer ved højlys dag

Drømmer mig langt herfra

Drømme, der ændrer alt med en trylleformular

Drømme, der gør mig let

Drømme, der tager mig med

som en tanke, der flyver afsted

Drømme, der tager mig op

Turen er uden stop

Rider mig med på mulighedernes bølgetop

Drømmen er blevet min ven

Den er min følgesvend

Det er trygt, når det kun er en drøm igen


År og dage går i ring
Livet, livet står på spring
I tanken kredser jeg omkring
et luftkastel
En drøm bør sætte dig i sving
men jeg gør ingenting
Slår som værn mod nederlag en ring
om mig selv


Endnu en uge går
Måneder bliver til år
Endnu en dag, der fuldstændig ligner i går
Dagene gør omkring
Årene går i ring
og jeg gør stadig slet ingenting
Endnu en nat bliver dag
Endnu er jeg tilbage
i denne virkelighed, som drømmene lever af
Livet, det går sin gang
Synger den samme sang
Det er trygt, men jeg synger den uden klang


År og dage...


Er det en fix idé?
Har jeg, hvad der skal til?
Kan selv jeg blive modig en dag, måske?

Dragen vågner


Og så vågner den pludselig

Pluds'lig er den der mørk og stor

Stor som utænkelig

Som konturer i mørket gror

Intet er som man tror

Du som i skygger bor


Det som ingen andre ser

lægger sig som et tågehav

Omslutter, kommer nær

Nærer sig ved mit åndedrag

Stakåndet, varm og kold

Nu helt i skyggers vold


Og en rumlen fra dybt et sted

Fjernt og dæmpet, men mer og mer

Buldrende bli'r det ved

Ud af skyggerne, lige her

Går gennem marv og ben

Skyggerne bli'r til én


Dragen vågner

Vanvidstoner i mit hoved runger

Tordendunder

Øredøver, sønderriver


Og nu syder det i mit blod

Flammer spreder sig i mit sind

Dragen er lukket ud

Ilden brænder og gør mig blind

Blændet af dragens kys

Dyret er sluppet løs


Dragen vågner

Vanvidstoner i mit hoved runger

Flammetunger

Millioner af brændende dæmoner

Illusioner

af dansende dæmoner


Dragen vågner

Vanvidstoner i mit hoved runger

Tordendunder

Øredøver, sønderriver

Flammetunger af brændende dæmoner

Illusioner

af dansende dæmoner

Øredøver

Sønderriver

Dragen lever

Knopskud



Alt kan ske, skal du få se, hvis du går planken ud

Mød med smil havet under din fod

En åben dør, hvis du tør tænke tanken ud

Tænk, hvis alle forlod deres båd


Virk'ligheden er klædt i det store skrud

og en engel i sneen står brud

Hele verden står for skud

Skud springer ud

Smil og latter knopskyder ud



Er det skørt, hvad man har hørt, nu til overflod?

At et smil avler smil mer end noget

Det er stort, det' absurd, næsten overmod

og så sandt, som en drøm, der er groet


Overalt jorden rundt stikker planker ud

Havet bruser af latterens bud

Fra enhver lille båd, strømmer de ud

Smil og latter opfylder nuet

Ingen garanti



Vejen frem er brolagt med livets trædesten

Skridt for skridt tager årene os ned ad den

Uskyld og forundring bliver asfalteret med

hverdagsrealisme og forstandighed



Men dybt et sted,

hvis du tør ta’ med,

findes der en flænge gennem tid

En sprække ned

til en hemmelighed

bag denne virkelighed



Der, hvor selve sjælen har sin rod

får vi mod

til at sætte nye skud

Ingen garanti for jordforbindelse,

når vi uden besindelse

kaster os ud


Et kaleidoskopisk sted, lad os fare vild

Lad os lokke, lad os sætte noget på spil

Sommerfuglene i min mave skal befris

her i alle paradoksers paradis



Og ligesom de

flyver også vi,

hvirvler rundt på vinger af magi

Vor fantasi

er uendelig

og sætter drømme fri



Der, hvor selve sjælen har sin rod

...

Guldregn

(Aifur-album track 7)



Kom regn, kom regn

Dryp regn, regn regn

Sus regn, brus regn

Vælt ned skomagerdreng


Skyl regn

Og tegn på vejen

et spejl af regn

som giver mig tegn

Når gadens lys i genskær glimter

Og jeg synes, at jeg skimter

Guldregn, guldregn


Jeg tror, jeg ve'

at jeg kan se

Guldregn, guldregn


Regner ind i mit sind

Drypper der, siver her

Regner mer, regner mer

Guldregn, guldregn


Inficerer, når den diffunderer

over barrierer

Guldregn, guldregn


Under lødigheden møder vi en kerne af begær

hvor mer vil ha' mer

Mer, mer, mer

Vær mig grådigheden nådig til den dag, jeg får kontrol

Og mer står på hold

Mer, mer, mer

Guldregn

Dryp på degn, men regn på mig

_  _  _



Mer, mer, mer

jeg dog dig elsker, hver gang du ler

Asken Yggdrasil



Vi står som Asken Yggdrasil

Det store træ i verdens midte

Med rødderne i sorten muld

hvorunder hang hver skæbne i de

forne tiders svundne gådefulde, nornespundne tråde



Vi står som Asken Yggdrasil

Det store træ i verdens midte

Med bladene ad verden til

så andre toner blandes i de

svundne folkevisers frydefulde sagnomspundne lyde


Som skæbnerne for længst sluppet fri

andre veje finder vi

fra fortid

ind i vor tid

Musikkens tid er aldrig forbi



Vi står som Asken Yggdrasil

Det store træ i verdens midte

Med stammen fast og løvet vildt

når vinden blæser gennem dette



Hvor nornerne må spinde muld

kan vi nu spille hel og fuld -

stændig som vi vil

i Ask Yggdrasil

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Vågner af vinter

(Aifur-album track 2)



Og påskeliljer danser i vinden

og vi vågner af vinterens dvale

og finder al verdens skønhed

i hver enkelt morgensolstråle

Og du er en kilde af lys

som springer igen

og lyser al vinterens

mørke i band


En snurren i læber og hænder

og vinterbleg hud under tøjet

En glødende morgenrøde

når solen spejles i øjet

Og hvilken fabelagtig uro

som jeg glemt at have kendt

Jeg føler, jeg smelter

men bliver ikke forbrændt

Aifur

(Aifur-album track 3)



Lejren ligger stille hen

Bag om brinken båden

høres som skvulp i det sorte vand

Vågent våger jeg til dag igen

Mosekonen brygger tæt

nu på nattens rand


Græsset vågner, dufter grønt

Diset emmer engen

dampende i horisontens bål

Natteregn må fordufte i sol

Lyset vækker lejren nu

op af nattens skjul

Drømmen i Zenith

(Aifur-album track 5)



Som en oase var forelskelsen

men kun for åbne øjne stedsegrøn

Alting fandtes her

Drømte hun om mer?

Findes et forjættet land?



Faret vild på søvnløshedens overdrev

så hun kun et paradis, der udeblev

En kilde mer

synes løbet tør

og Zenith byder evigt liv


Følger med karavanen ad en ørkesløs

ørkenvej

i brændende sol

Naive nomader, som i blinde går

mod spejlinger

af ønskemål



Fremad, altid opad, aldrig ser hun ned

Drevet af sin stræben og sin rastløshed

Men trods solens skær

er hun aldrig nær

varmen af en indre glød



Ørkennatten altid kold og stjerneklar

Endnu en oase har hun vendt sig fra

Drømte hun om mer?

Kun for den, som ser,

findes et forjættet land



Følger med karavanen...

Elefanten og cirkusprinsessen

(Aifur-album track 6)


Instrumental