Lotte Ask Reitzel (as, ss, komp): En grundlæggende klassisk klang - til tider farvet af lidt rock og lidt orientalsk - fremhæver de lyriske melodier, som er i fokus i både Lottes spillestil på saxofonerne såvel som i hendes kompositioner.

Carina Nordberg Ludvigsen (voc, vio): En fin, slank og lys vokal præger lydbilledet, når Carina kaster sig ud i rollen som både sanger og formidler af en tekst. Violinen giver fylde og klinger godt sammen med saxofonerne.


Steffen Boderskov (p): Når Steffen bliver sluppet løs, spiller han klaver med rytmisk kant, men instrumentets andre muligheder udnyttes også, det være sig i små, enkle "sopran"-melodier, baseffekter eller passager à la klassisk klaversats.

Kim Holm Nielsen (b): De melodiske og fyldige baslinier, som er Kims varemærke, præger Ask Yggdrasil og klæder musikken godt. De kan desuden fungere som et fuldstændigt harmonisk grundlag og tilfører dermed bandet en stor, musikalsk frihed.

Fredrik Engdahl (dr, perc): Ask Yggdrasil er Fredriks musikalske frirum, hvor han kan eksperimentere og slippe fantasien løs. Han spiller aldrig et nummer to gange på samme måde, og han formår at spille varieret, hvad enten han har det fulde setup eller blot en enkelt håndtromme.